Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jødernes Befrier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Jødernes Befrier. 87
Smerte gjennemrystede Titan, der liar sunget mere
gribende om Skabningens Lidelse end maaske nogen
anden Digter før eller siden. Det var et dybt, liem
meligt Yalgslægtskab, der drog den i Lidelse prøvede
Mand just til denne Digter, og derfor er hans Efter
digtning til Trods for de ualmindelig store Vanskelig
heder i det hele taget lykkedes. Den sidste Affiling
gav Geiger dette Værk ien stormfuld Tid, under
Preussernes Okkupation af Frankfurt. Allerede samme
Aar blev han paa Foranledning af Berthold Auerbach
kaklet til Berlin, en Kaldelse, han dog først etterkom
tre Aar senere.
Fra Poraaret 1870 til sin Dødsdag den 22de Ok
tober 1874 virkede Abraham Geiger i Menigheden i
Berlin. Han hører til de faa lykkelige Mennesker,
for hvem de sidste Aar er de bedste ; han gik bort,
da hans Indtiydelse og Yirksomhed var paa Højde
punktet. Frem for alt forstod han ogsaa her at røgte
sit nærmest liggende Kald som Sjælesørger paa en
mønsterværdig og velsignelsesrig Maade, og et at hans
Livs inderligste Ønsker blev nu endelig opfyldt ved
Oprettelsen af «Højskolen for Jødedommens Yidenskab»
i Berlin. I sin Lykke herover var han gladere end
nogen Sinde før, og et Vidnesbyrd herom er de sidste
Ord, han skrev; «I Dag er det lige 42 Aar siden,
jeg som en sorgløs Yngling drog til AViesbaden for at
holde min Prøveprædiken. Hvilket Tidsrum, og hvor
fald af det mægtigste Indhold har det ikke været!
Men det tynger ikke paa mig, og jeg vilde ønske,
jeg endnu havde en Rækhe Aar for mig for at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
