Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindeliv i Halvasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Kvindeliv i Halvasien.
kommer en af de mest velstaaende Bondekoner i kaus
Sogn, en ung, smuk Kone, der knapt kar været gift
et Aar, og klager bitterlig grædende over, at liendes
Mand er kleven kjed ad hende.
Hans Yelærværdighed, der kjender kendes Mand
og ved, hvormeget han kolder af sin Kone, søger at
tale hende til rette, men forgjæves.
«Jeg ved, hvad jeg ved», siger hun hulkende.
«Naa, saa sig mig det da».
Hun græder endnu heftigere. Præsten gjentager
sit Spørgsmaal, men hun bliver blussende rød af
Skam, begynder at tale, men gaar i Staa igjen.
Nu bliver han ogsaa forlegen, indtil hun omsider
fremstammer:
«I de sidste tre Maaneder har han ikke pryglet
mig ».
Som man ser, er de Krav, der i Halvasien stilles
til Mandens Ømhed, meget forskjellige fra dem, der
stilles i Evropa.
Denne sociale Stilling indtager Kvinden af
Folket i hele Østevropa. Kun Trykkets Grad retter
sig efter de forskjellige Kulturtrin, men Forskjellen
imellem disse er rigtig nok ikke synderlig stor, efter
Folkekarakterens større eller mindre Godmodighed og
endelig efter religiøse Læresætninger, der i disse
Lande spille en langt større Rolle end i Vestevropa,
fordi de er den eneste ideale Faktor, der griber iud
i disse Menneskers Liv. Og det vil muligvis over
raske Læseren at erfare, hvilken Religion der ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
