Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindeliv i Halvasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindeliv i Halvasien.
230
mine Brødre giv de gyldne Ringe,
mine Søstre giv det fine Haarbaand,
og send Vingen til min Brudgom atter,
at han dobbelt, trefold maa beklage
først, at aldrig vi har set hinanden,
saa, at vi har aldrig sammen været,
og til sidst, at jeg ham ikke elsker,
og at han ej heller elsker mig.
Uendelig mere tragisk stiller Sagen sig, naar ikke
blot «det ubekjendte skræmmer»’, men Hjærterne ikke
længer er fri.
Hesten græsser paa dugslagne Enge,
græsser længe, lytter endnu længer;
Pigen taler bønlig til sin Moder;
«Giv mig ej til den, jeg ikke elsker,
lieller flyer jeg med min Ven til Skoven,
nøjes med de bitre Bær paa Tjørnen,
øser Vand af Kilden op med Haanden,
lægger paa den kolde Sten mit Hoved,
end jeg spiser Sukker, slider Silke
paa et Slot hos den, jeg ikke elsker.
Efter at Bryllupsvidnerne og Brudeføreren er
valgte og Bryllupsgjæsterne indbndne — i Montenegro
kan Kvinderne komme, men blive ikke som i det
serbiske Banat udtrykkelig indbudne, et ganske vist
meget betegnende Træk —, bliver Bryllnpsdageu be
rammet. Gildet staar i Brudens Hjem. Som et
Minde om den Tid, da Valget ogsaa hos dette Eolk
var frit — om de serbiske Tilstande i Middelalderen
skulle vi senere tale —, kan følgende Formaning
betragtes, med hvilken Brudgommen føres ud af det
fædrene Hus:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
