Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindeliv i Halvasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Kvindeliv i Halvasien.
stærkere og stærkere: «Saaledes kan det ikke blive
ved at gaa længer, vi maa jo skamme os for Evropa,
vi maa se at blive kultiverede!» I Rusland forkyndtes
denne Parole endogsaa fra Tronen, og en god Fndersaat
lystrer sin Herre. Disse indskrænkede, rige, men
ærlige og ufordærvede Bojarer og Bojarinder befaudt
sig omtrent i samme Situation som Adam og Eva
efter Syndefaldet: lige paa én Gang gik det op for
dem, hvor nøgne de var, og saa skammede de sig og
greb efter det første det bedste Figenblad. Hvilken
Kultur, spurgte de sig seiv, er den bedste, inter
essanteste og behageligste? «Den franske», svarede
den store Katharina Russerne, og de andre troede
det ogsaa gjærne, Saa begyndte Dannelsesrejserne til
Paris og Masseindførselen af franske Guvernanter og
Lærere. Men hvad Barbaren først lærer og kan lære
i kort Tid i Paris, behøver næppe at siges, og paa
den anden Side var det just heller ikke Blomsten af
den franske Nation, der nedlod sig til at indføre Kul
turen i Bjørnelandene. Disse Lærere og Lærerinder
tog — jeg indrømmer, at der var mange hæderlige
Undtagelser — deres Opgave saa let som mnligt. For
disse halvvilde var det jo endda godt nok!
I den Fart. hvormed det avtochthone Barbari
blev overstrøget med en moderne Knltnrfernis, og i
dette Barbari seiv maa ogsaa Grnndeu til de sørgelige
Fænomener, vi have konstateret, søges, men ingeu-
Innde i Folkekarakteren i og for sig. Den fornemme
Frue i Halvasien behøvede ikke at lære at lade sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
