Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wergeland har lært[1] —; han vedblev at dyrke
denne, «indtil han opdagede, at det bare var Plato,
som gik igjen»; denne Opdagelse har han vel ikke
gjort før udi Studenteraarene.
Der var i denne første Tid ingen nærmere
Omgang mellem de tre «Grundlæggere», der fra saa
forskjelligt Hold var drevne sammen paa den samme
Skolebænk. Lie synes først at have gjort
Bekjendtskab med Ibsen, hvem han af og til traf om Aftenerne
nede i en Kafé, som de kaldte «Petri Kirke»; her
snakkedes da adskilligt Litteratur. Ibsen «udviklede
Planer» for Lie, der sandsynligvis har været en god
Tilhører. Siden blev han af en Bergensven og
begeistret Bjørnsonianer, Lindholm, senere Mediciner,
ogsaa indført i den Bjørnsonske Kreds; —
naturligvis var der en Kreds, siden der er Tale om Bjørnson.
Stærkest paavirkedes imidlertid Lie af Heltberg
selv, der blandt hans mange dygtige Lærere maaske
var den eneste, der rigtig tilgagns kunde være Lærer
for ham. «Jeg elskede Heltberg», siger han. Han
besynger ogsaa siden hans «ædle Evne til at danne
Hjerter og reise Sjælens Magter fra dens Grund»,
saavelsom «de Aandens Funker, som regned i denne
Lærers Tale», disse «Geni-Lyn, som lyste Tanken
Gjenvei hen til Maalet og lagde den saa klart foran
ens Syn»; — netop Heltberg maa have kunnet
virke vækkende paa dette unge, taagede Digtersind,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
