Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
1 88 1 ikke er at fatte efter Bogstaven. Det er
Nordlændingen, som har været ude. Vi faar prøve
en Fortolkning i Overensstemmelse med et af Lie
selv opstillet Princip, hvorefter Avisartikler ikke altid
er at forståa direkte, men «ligesom Diplomatens Note
efter de skjulte Interesser, som de skal tjene til at
fremme».*
Hvad Ønskeprogrammet i Virkeligheden lærer
os er, at Lie endnu ikke troede os istand til at
klare en Konflikt med Sverige.
Og en saadan var under Opseiling.
Det «indre norske Spørgsmaal» om Vetoet var
i Bund og Grund intet andet end en Fornyelse af
det svenske Krav fra 1860 om Ret for Sverige
til at hindre norske Grundlovsforandringer. For
skjellen paa da og nu var kun den, at Fordringen
dennegang stilledes generelt og absolut, samt at
Sverige selv nu holdt sig mere diplomatisk tilbage,
opererende alene gjennem «Unionskongen».
Men efter det norske Storthings Beslutning af
9de Juni 1880 var der adskillig Fare for, at Kon
flikten kunde træde i Dagen som aaben og akut
unionel Krise. Saa meget mere som man ved Flag
forslaget af 1879 navde ærgret Svenskerne en Del.
Og kom en saadan Konflikt nu, vilde det gaa os
værre end i 1860.
* «Døgnpressen», 111. Nyhedsbl. 26de Juni 1864.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
