Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - I. Juleaftensbetragtninger. Hvordan jeg blev Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
var den længe Søgte og Savnede, og da hun havde
forladt Byen, blev jeg aldeles overbevist derom.
Saaledes havde jeg aldrig før været forelsket; jeg var saa
nær ved at elske hende, som en Idealist kan være ved
at elske et virkeligt i Stedet for et tænkt Væsen.
En Maaned efter hendes Afrejse begav jeg mig
paa en Fodvandring til Fyn, medførende to Breve. Det
ene var en Anbefalingsskrivelse fra Grossereren til
hendes Fader, det andet et Frierbrev fra mig selv til
hende. Idealister frier helst skriftligt 1
Det var Aften, da jeg kom til Byen, hvor hendes
Fader bode, men jeg ilede desuagtet straks hen til
ham, traf ham i hans Butik, og afleverede mit
Re-kommendationsbrev. Den Gamle var en prægtig,
ligefrem og gæstfri Mand, og jeg kunde ikke have ønsket
mig en venligere Modtagelse end den, jeg fandt i hans
Hus. Jeg maatte uden Omstændigheder spise til Aften
hos ham, og jeg skulde trods alle Indsigelser bo hos
ham, saa længe jeg blev dér i Egnen — »der var ingen
Snak om den Ting.«
Pigebørnene — mit Ideal og en Kusine til mit
Ideal — var desværre ikke hjemme. De var til
Fugle-skydningsbal et Steds i Nærheden, men man ventede
dem hjem en Gang hen ad Morgen til; imens skulde
jeg faa »en Baas at sove i oppe paa Loftet,« sagde
den Gamle, og da det blev Sengetid, fulgte han mig
op til et smukt Kvistkammer. »Se nu til, at De ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
