Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3°9
Nu skulde der fordres Forklaring af Forræderen, men
han havde straks faaet Nys om Sagen, og da der næste
Dag kom Bud efter ham, var han tidlig om Morgenen
rejst til Jylland. Jeg, der ikke anede Uraad, var
derimod bleven tilbage, og om Aftenen fik jeg derfor
Besøg af Krigsassessoren, der gav en stor Scene, og
sagde mig alle de Ubehageligheder, den troløse Tesevs
havde fortjent. Vreden gjorde ham endnu mere døv,
end han plejede at være, og hans Veltalenhed voksede
tillige med hans Døvhed. Han raabte saa højt, som
om det var mig, der havde tabt Hørelsen, og endte
med det alt afgørende Tilraab: at det kunde ikke
nytte, hvad jeg saa sagde. Naar Alt kom til Alt,
var det mig, der stod bag ved det Hele; det var nok
som bekendt, at jeg var Svanebæks onde Genius, og
man behøvede blot at se os sammen for at kunne sige
sig selv, hvem der støbte Kuglerne, og hvem der skød
dem ud! — og saa videre.
Jeg var aldeles vis paa, at den gode Onkel kun
udtalte Damernes enstemmige Overbevisning, og da
det jo ikke staar i nogen Mands Magt at udrive en
Kvinde af en Vildfarelse, som hun vil fastholde, maatte
jeg finde mig i at blive betragtet som Mefistofeles. Men
nu fandt jeg det dog paa Tide at opsige
Staldbroderskabet, for at undgaa værre Misforstaaelser, og det varede
ikke længe, førend jeg fik Beviser for, at det næsten
var vel silde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
