- Project Runeberg -  En stridsman /
8

(1921) Author: Johan Skjoldborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hen mod det lyngtækkede Hus, hvor han har rejst
sin Arne, styrer han sine Trin. Og der bukker han
sig ind gennem den lave Dør.

„Naa, hvad sagde saa Jens Nørgaard?" spurgte
Konen.

„Jo,“ svarede Søren, idet han trak sin Vadmelstrøje
af og hængte den paa et Søm i Bjælken, „han vilde
nok lade Pengene blive staaende, til vi kunde faa et
ordentligt Kreditforeningslaan!“

„Det var jo godt!“

„Jo.“ Han lod Haanden fare gennem Haaret og
saa ud af Vinduet. „Jo, det forstaar sig!“

„A tykkes, ligesom der er noget i Vejen for dig,
Søren!“

„Mig! — Nej! — Der kan jo altid være saadan et
og andet. Nej ellers . . .

„Der er noget, du tænker paa, Søren! — Hvad?“

Han saa venligt til hende: „Er der noget, a tænker
paa?“

Hun flyttede sig tæt til ham og sagde indtrængende:
„Der er noget!“

Han smilede. Derefter sagde han hastigt afbrydende:
„Hvad var det, a vilde sige — æ — har Niels Pind
ikke været her i Dag? — Naa, for han snakkede om,
at han vilde have mig til at grøfte for sig.“

„Nej, men . . . .“

„Det er sandt! Gamle Ane Sofie har da hængt sig
i Nat, spurgte jeg oppe i Byen!“

„Har hun hængt sig?“

„Lus og Mog og Sult var jo ved at æde hende
op, og i Dag skulde hun have været i Fattiggaarden.
Dér har hun jo aldrig villet hen, og saa i Nat hængte
hun sig i Sengebaandet!“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:42:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jsstrids/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free