Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Herregud! Det sølle, gamle Skrog! Hun var da
ellers saa skikkelig."
„Hellig-Per mente rigtignok, at hun brænder i
Helvede, og paa ham at tykke var det helt rosomt, men.. ..“
„Hum, ja — Hellig-Per!“
„Naa, Ane! A maa ud at grave et Stykke inden
Aften!" udbrød han og sprang rask op.
„Er det saa ikke bedst, du trækker dine daglige
Bukser paa, bette Fa’r! .... Hm! Det sølle, gamle
Skrog!“ sluttede hun tankefuld.
— Da Solen luende rød var sunken ned bag Havets
Klitter, kom Søren Brander ind fra Arbejdet med Blodet
bankende i alle Aarer, med Sveden dryppende fra
Øjen-haarene, og satte sig træt paa Bænken.
Der var stille ude og stille Inde. En rigtig
Mørk-ningsstilhed, hvor al Livsvirksomhed aander ud i
Aftenhvile og Tankerne let bliver til Drømme, — især for
en Mand, der sidder i sit Nybyggerhus og lytter til
Hustruens Sang over Vuggen, hvor den førstefødte ligger.
Han blev længe siddende. Tonerne tyktes ham saa
fulde af Haab. Og der var ligesom Andagt i at høre
derpaa, syntes han, alligevel det var ikke andet -end en
Vise.
Da Sangen hørte op, rørte ingen sig i lang Tid
— man var ligesom ængstelig for at skræmme noget
bort.
Endelig sagde han lavt: „A snakkede da ogsaa med
min Fa’r i Dag!“
Han tav med, at han havde truffet ham dinglende
paa Gaden, og at han havde hjulpet ham i Hus, thi
han mærkede endnu paa sin Kind Skammen brænde
efter Spidsrodsgangen forbi de mange nysgerrige Øjne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
