Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han saa tydelig for sig det søigelige Billede af
den gamle, forfaldne Mand, der sank holdningsløs ned
paa Stolen, med det dorske Blik, de syge Klynk og den
fuldes letfældte Taarer ned ad slappe, posede Kinder.
Men tillige følte han dybere end før, at denne Mand
var hans Fader, og at de to hørte sammen.
„Hvordan staar det sig?“ spurgte hun deltagende.
„Aa, — hva’ —“
„Han bo’r vel ved Svenskeren endnu ?“
„Ja, og Brød-Karen er der ogsaa,“ svarede han med
Øjnene mod Oulvet. — „Det er ikke saa godt for saadan
et gammelt Menneske, Ane!“
„Nej, det er jo ikke saa godt“
„A vilde endda nødig, han skulde paa
Fattiggaar-den; det vilde gøre ham gruelig ondt, den gamle!“
Sørens Røst skjalv og havde den rene og ægte Klang,
90tn altid følger de Ord, der kommer fra et varmt og
godt Hjerte.
Nu vidste hun, hvad det var, der før havde optaget
hans Tanker.
Efter en Stunds Forløb, efter en lang Række Forestil*
linger og Overvejelser, ytrede hun: „A véd ikke, Søren,
skulde vi prøve at tage ham ud til os?“
Han svarede glad: „Tykkes du, bette Ane, saa vil
a da ikke have imod det!<(
„Vi kommer vel over det,“ mente hun.
„Ja, det er jo ikke for det meget, han spiser,
men . . . .“
„Det værste er snart med Sengeklæder, — men lad
os i Guds Navn prøve det!“
Han knugede hende tQ sig.–
„Hvad sagde Jens Nørgaard ellers ?*‘ spurgte hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
