- Project Runeberg -  En stridsman /
25

(1921) Author: Johan Skjoldborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han jo ikke være borte, uden at Huset forsømtes. Og
det derhjemme var som hans Øjesten; alt, hvad han
kunde skrabe sammen, kastede han i Bruget og Driften,
thi han troede paa Fremtiden, Sejren, Høsten og de
gyldne Agre.

Men i de første Aaringer, paa de Tider, Søren
saaledes var ude, mens Ane sad tilbage i det enlige
Klithus som en fremmed midt paa Marken, da var
Forladthedsfølelsen bleven hendes Oæst. Ensomheden
var kommen sivende ind til hende ude fra de øde
Lyngflader og de tomme Klitter. Alt, hvad hun gjorde
for at holde den tilbage, var som kastet i Strømmen;
den bare sivede og sivede og steg som Vand i Mørke.
Da var hun mange Oange løbet op paa Bakkerne mod
Syd, hvorfra hun kunde se Kirketaarnet i sin Fødeby.
Her stod hun saa og stirrede med Haanden over Brynet
og lyttede, naar Solen ringedes ned, thi ud i Klitten
naaede ikke Klangen af nogen Kirkeklokke.

Den fremmede, som slaar sig ned derude, gribes
nemlig, naar han eller hun sidder ene i et tomt Hus,
af en uimodstaaelig Længsel efter Menneske-Samfund,
uagtet den storslaaede Natur her har sin særegne
Skønhed. Vel er Klitterne graa og triste, Lyngbakkerne
tunge og mørke, og Mosset ved Ens Fod ser vissent ud.
Men en Sommerdag bringer Forvandling. Herude gælder
Belysningen mere end noget andet Sted. Naar Solen
staar højt, vælder Straalerne ned over det aabne
Landskab og vokser til et Hav af Lys, der vugger sig
mellem Synsrandens vide Kyster. Det glitrer og blinker
fra Vinduesnider og hvilkalkede Husvægge, fra alt, der
kan kaste Oenskin. Langt mod Nord svæver Klitterne
som lette Dynger, der næppe synes at røre Jorden,
ilende Varmebølger jager hinanden, hvorhen Øjet vendes,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 12:13:43 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jsstrids/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free