- Project Runeberg -  En stridsman /
26

(1921) Author: Johan Skjoldborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og vidt om ses gennem et flimrede Straalenet fjæme ’
Bakker, Huse og Vejrmøller flydende oppe i den lyse,
tindrende Luft

Men naar Solen synker, da er Tiden til at se dette
Land i dets fulde Skønhed. Da har Luften dirret sig
træt Lyshavet vugger sig til Ro, Banker og Klitter
bliver faste og dog bløde i deres Omrids som et
levende Legemes Rundinger, og svøbt i det blide Skær
fra den synkende Sol lægger Landet sig til Hvile som
i evig Fred ....

En saadan Sommerdag færdedes Ane i sit
Underskørt mellem Kør og Faar. Søren var ude paa
Kanalarbejde. Men om hun end savnede ham stærkt, saa
havde hun nu ikke længere Rum for hin Længsel efter
Menneske-Samfund som i tidligere Dage. Henne ved
Husgavlen sad jo den gamle Brander med
Messingbrillerne paa Næsen og huggede paa det nye Udhus,
mens Børnene legede med Spaaneme, som krummede
sig paa Jorden. Og desuden havde hun jo travlt med
Kreaturerne.

Hun undredes over, at de kunde finde Føden paa
disse golde Agre, thi i hendes Fødestavn naaede Oræsset
til Køemes Knæ, og Kornet stod dér saa tæt af en Orm
knap kunde vride sig igennem det

Alligevel, her var Ens egen Orund og ligesom et
Fodfæste for hende og Søren, syntes hun. Men Ploven
stod i denne Tid og ventede, de spæde Træplanter
langs Skellet hang med Bladene, og Marken laa kold
og død, thi Søren var borte .... Blot han dog maatte
beholde Helsen, saa kunde det dog være, de kunde naa
frem til det, de havde tænkt sig ... . men hun turde
næsten ikke tænke derpaa, for hun forstod godt, hvor
fin en Traad det hang i, hvor varsomt de skulde fare,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 12:13:43 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jsstrids/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free