Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Vi vil os fryde, imens det er Sommer,
Bladene falder saa hastelig af Træ,
og det skal være, før Alderdommen kommer,
og førend at Oigten den gaar i vore Kn*.
Pigerne smiler, naar Verden er sur.
Vin er den bedste af alle Slags Kur.
Mangen b*iJ Navn, som han aldrig fortjener,
mangen er stolt, for han ejer lidt Ould.
Jeg tør knapt sige rent ud, bvad jeg mener:
Verden den’er jo af Tiggere fuldt
En tigger Nøgler, en anden tigger Baand,
flere tigger Stjerner af den kongelige Haand."
Svenskeren akkompagnerede ved at trommclomme
paa Bordet, og Faare-Frederik blæste Tuba med
Læberne ....
— Men hjemme sad Sørens Hustru med Angsten
dirrende i alle Nerver. Selv, naar han var hende nær
med venlige Ord og bønfaldende Blikke, saa var Angsten
over hende alligevel.
Hendes mange Bekymringer blev nu borte i Sorgens
Mulm, som en Skare mørke Fugle forsvinder mod en
voksende, kulsort Sky. Op af Mulmet steg alle hendes
Tanker, og tilbage i dette Mulm sank de igen.
I Førstningen var Ulykken kommen over hende som
en flængende Kniv i Hjertet Senere var det som
Sten efter Sten brødes ned af det Hjemmets Værn, der
omgav dem, indtil de paa de sammenfaldne Rester i
al deres Nøgenhed vilde blive til et Bytte for ynksomme
og medlidende Øjne. Det var, som hun hele Tiden
kunde høre Lyden af den Qrunds Hensmuldren, hvorpaa
hun havde bygget sin Lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
