Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og som Angsten steg, vidste hun hverken Vej eller
Sti, og ingen Steds var der trygt at træde, men rundt
om var alt som en hængende Ounge.
Og Tiden randt kun draabevis. —
Naar hun sad ene i Hytten, havde hun kastet sig
paa Knæ og raabt til Himlens Oud om Hjælp. Dog,
hendes Kvide voksede med Dagenes Tal, og Livet blev
mere og mere vildsomt for hende.
Men hun blev ikke træt af Bønnen, som hun bad
gennem Dage og Uger; alle hendes Tanker, hele hendes
Væsen samledes til et Bønnens Suk og til Anraabelse.
Og da var det, hun efterhaanden mærkede en
Sindshvile, hun aldrig før havde kendt Da var det,
hun lidt efter lidt vandt et Fodfæste, der mangefold
øgede hendes Bæreevne.
Saa var Vejen bleven til at vandre. Men Sorgen
fulgte hende dog Dagen igennem, om Natten sad den ved
hendes Seng, og den stirrede paa hende, naar hun
vaagnede.
X
En Morgen vaagnede Søren, efter at han om Aftenen
var kommen sent hjem fra Smugkroen. Der var fejet
og rent i Stuen, men tyst og tomt det regelmæssige
Tik-Tak af det gamle Stueur var den eneste Lyd. Han
vaagnede ikke til Hjemmets Liv med Børnenes glade
Pludren, thi der var ingen Mennesker derinde. For
ham var det en Stilhed, der satte ham ene. Den betød
nemlig, at han fjæmede dem, der stod hans Hjerte
nærmest mere og mere fra sig, saa der blev et bredere
og bredere Bælte af Tomhed og Dødsstilhed mellem
ham og dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
