Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Du er ikke grov gammel, Søren! — Nej, gaa du
bare hen til Jens Nørgaard, saa slipper du allernemmest
ud af den Klemhærke!“
Men Søren stilede sine Fødder mod den næste
Mand, hos hvem der kunde være Haab.
Hele Dagen gik han sin Fattigmands Gang fra
Oaard til Gaard. Og uagtet han, hver Gang han stod
med Haanden paa Dørklinken, ønskede sig langt, langt
bort, saa faldt det ham dog ikke ind at opgive Ævret,
thi han dreves frem af sit unge, higende Blod.
Sidst paa Dagen traf han Møller-Jens i Huggehuset,
hvor han sad med Messing-Brillerne dinglende paa den
yderste Næsetip og snittede.
Mølleren forandrede hverken Mine eller Stilling, men
vedblev at bruge Tollekniven, indtil Søren havde fremført
sit Ærinde med saa varme og veltalende Ord, som hans
pinlige Stilling tilskyndede ham til.
Da løftede Møller-Jens et Par kolde Tinøjne over
Brillerne og sagde med en Oravrøst: „A har fattige
Folk nok i min egen Slægt!«
Dermed tillukkedes hans tynde Læber for enhver
yderligere Ytring. Kun de kolde Tinøjne hæftedes paa
Søren og ligesom skød ham baglængs ud af Huggehuset.
Tre Dage i Rad gennemgik Søren Brander den
Smerte, som det er at gaa fra Menneske til Menneske
og faa Nej alle Vegne, Tiggergangens Lidelse.
Tung i Sindet, træt og ør, vendte han tilbage til
sit Hedehus. Langsomt flyttede han sin Fod.
Men da han kom ud paa den aabne Slette og
mærkede Søluftens friske Sus om sit unge Hoved,
bortvejredes de triste Tanker. Fugleskaren sang jo til
Arbejde og Virksomhed, for hans Øje bredte sig de
udyrkede Flader, der ventede paa hans Arms Kraft,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
