Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saaledes Iaa de hede af ængstelige Tanker og
foruroligede af disse underlige Lyde, som den mørke
Nat har saa mange af. Det traf ogsaa, at en af dem
rejste sig og gik ud i Stald og Bryggers eller til
Døren og saa ud i Natten.
Det var jo deres Barn, de ventede ude fra de
mørke Veje.
XXIV
Søren Brander laa nu hele Tiden i Sengen, klagede
sig for Brystet og hostede og harkede Blod og Slim
og grønne Væsker, — og kunde ikke komme til Ro.
— Naar Øjet nu ikke mere kunde se denne Verdens
Lys? — Hvorledes vilde Mørket blive? — Naar Døden
havde suget den sidste Smule Marv, naar kun de hule
Knokler var tilbage og hans Legeme var bleven et
Aadsel? ....
Det blev en hel Række ny Spørgsmaal, som holdt
paa at bore sig ind hos ham, og som han ikke kunde
blive kvit
Ane bad i Løndom enfoldig for hans Sjæl, og hver
Dag læste og sang hun for ham af Salmebogen og
talte ogsaa til ham om Oud, som skænker Liv og Død
og alle Ting, og som har et godt Sted og et blødt Leje
til alle dem, der er udslidte, trætte og besværede.
Han syntes, det var kønt og rart at høre de gamle,
højtidelige Ord og Toner, — men der var intet sikkert
Svar for ham deri.
Saa kom der en sælsom Nat.
Han mærkede over Sjælen ligesom et Pust der
vakte hans aandelige Evner til en ukendt Klarhed. Det
var Suset af Dødsengelens Vinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
