Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og det var, som han fik sit Liv paa Afstand og
kom ud paa den yderste Livets Pynt.
Herfra saa han i et eneste Overblik alle sit Livs
Oplevelser. Der laa det for ham alt, hvad der var
sket siden den Tid, han først kunde mindes, og indtil
denne Stund, det smaa og det store og det, som han
forlængst troede sænket i Glemsel som Sten i Vand:
et helt Livs Minder, myldrende frem i et Nu.
Og disse Minder fik Mæle. Men de talte
Bebrejdelsens tunge Ord, det forfærdelige Sandhedssprog; de
anklagede, forbandede og fordømte, og der var som
tusinde Tunger, der raabte imod ham ....
Slaaet af Rædsel vendte han sig bort til den anden
Side, — men dér saa han fra Livets yderste Pynt kun
Dødens sorte, glidende Strøm. Og af alle hans Livs
Minder var der ikke eet, som kunde bære ham over.
Da forstod han, at der gives et eneste stort
Livsspørg-smaal. Han sank i Knæ for den tusindtungede Anklage
og skælvede for Dommen.
Saaledes laa han den hele Nat.
Saa begyndte hans Barnealders Klokker at ringe,
og der blev saa stille i hans Indre som i en Kirke,
hvor Menigheden sidder med bøjet Hoved. Nede fra
Sjælens Løndyb, hvor Bamemindeme havde siddet gemte
i mange, mange Aar, tonede de nu som en hellig Sang
gennem Stilheden, og hans Moders Røst sagde disse
faa Ord: „Fader vor! Du som er i Himlen!"
Uvilkaarligt foldede han sine Hænder, og da disse
gamle Ord paany blev levende paa hans Tunge, stod
det saa fast og sikkert for ham, at naar han skulde
glide ud over Dødens Vande, saa vilde en kærlig og
almægtig Haand gribe ham og holde ham fast.–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
