Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det franske Theater.
33
Man maa kun betænke, at den klassiske Skole
under alle Former stunder til Ende i Frankrig, og
saaledes maa det vei ske allevegne, hvor Nationen
er Alt, og gjennemtrænger og former Statslivet med
dens egne eiendommelige Tendentser. Under
Napoleon kunde den klassiske Kunst holde sig, og den
blev da virkelig fort tilbage til en raffineret
Efter-stobning af den græsk-romerske Model. Det var en
pragtfuld Fiktion, La Gloire, som dengang beherskede
Frankrig; dens Udbrud var romerske Triumfer med
romerske Kostumer og Allegorier. I denne Tid
florerede Davids Skole, og dens Billeder vare moderne
Antiker. Da bar Talma, som Idealet af en
Brutus, sin klassiske Toga, og han har forladt den
franske Scene som den sidste Romer. Naar man nu
betragter en Vernets, en Steubens, en
Decais-n e s historiske Malerier, da ser man let, at de skarpt
adskille sig fra den ældre Skole, at de i Grunden
ere Genrebilleder, der sage deres største Fortjeneste
i at være grebne ud af Livet, idet de overalt sætte
det Karakteristiske ved Tiden og Situationen som
Fremstillingens høieste Opgave. Og saaledes er det
ogsaa med den dramatiske Poesi og den sceniske
Kunst, — ut pictura poesis.
Man har fundet et Barbari deri, at alt hvad der
hører til Dekorationsvæsenet vinder i Anseelse paa
den franske Scene. Men selv om man biot vilde forklare
J. Welhavens Skrifter. VII. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
