Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Yasdrag og Skovniarker.
101
og derpaa stilne lien i sit Inderste, — at standse
lyttende til dens Brusen er at have grebet Vemodens
Akkorder, uden at kunne finde deres Løsning. Dette
bevægede Liv, denne altid fornyede Hast ytrer sig
med ødets Ensformighed og med de klagende
Toners langsomme Strøg. Under denne Paavirkning
har Folkedigtningens Aand dannet Nøkken, med
den frugtesløse Længsel og det sørgmodige
Strengespil. Gjennem Elvefiskerens Sjel gaa disse snart
kaldende, Snart dyssende Indtryk, og medens lians
Higen er vendt mod de stumme, forborgne
svømmende Flokke, lærer han at foretrække den skyede
Himmel og Regnbygerne, da Fisket lykkes bedst,
for det skjønneste Klarveir. Selv det
Ensformige i hans Bedrift, der dog altid holder
Forventningen spændt, faar over Sindet en Magt,
dellet forener sig med hine Paavirkninger. Og da
kommer uformærket en halvvaagen Tilstand, som,
allerede fordi den hemmer Tankebevægelsen, ligger
nærved de tungsindige Stemninger.
Alt dette kjender jeg godt fra den Tid, jeg
som en rask, livsglad Dreng gik med
Rognestangen ved Bækken og medede Foreller med
Regn-Orm. Jeg husker, hvorledes jeg da kom til
de ensomme Udmarker og gjennemvandrede dem
med stedse stigende Iver, medens dog mit indre
Liv alt mere og mere dyssedes og stilnede.
Naar jeg fastholder denne Erindring, finder jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
