Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Vasdrag og Skovniarker. 102
det rimeligt, at Englændernes Mesterskab i
Elvefiskeriet staar i Forbindelse med deres Spleen,
som ved de strømmende Vande paa een Gang faar
Xæring og Lindring. Rasmus Bergsund er da vei
en Melankoliker af denne Skole. Men hvo der med
aaben Sands befarer Aadals-Elven, og ser en
Sommer-Aften kaste sit Skjær og sine Skygger over dens
mørkladne Strømme og alvorlig-skjonne Bredder, vil
under det Indtryk, han selv fornemmer, med
for-hoiet Deltagelse betragte den unge Fisker, hvis Liv
glider hen paa dette mægtige Elveløb.
Efter en halv Times Arbeide havde Rasmus
Bergsund skafi’et os et rigt Forraad af ypperlige Fiske
til vort Maaltid. Da vi kom tilbage til Selskabet,
fandt vi Kjøkkenet indrettet i et udtørret
Bække-leie, og Spisebordet, der var sammensat af
Baad-Tiljerne og lagt paa nedrammede Pæle, fuldstændigt
dækket og omgivet af Bænke, der ogsaa hørte til
Baad-Inventariet. Rasmus Bergsund sad med os tilbords,
og vi drak hans Skaal i fortræffelig Hochheimer.
Derefter forlod han os, og drog hjem i sin
Fisker-baad. Det var aftalt, at vi den næste Dag skulde
træffe ham ved Kongs-Stremmen.
Imidlertid heldede det mod Aften. Vi havde
holdt Middag ved en standsmæssig Time, og da vi
efter Maaltidet gjorde en liden Udflugt paa den
høie Elvbred, saa vi den dalende Sol kaste sit stærke
Lys-Streif over Skoven. Vi satte os paa Skrenten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
