Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vasdrag og Skovniarker.
111
følge. Ja, det er vist og sandt, at Huldren
holder til i Bergsunds-Kollen, og har mange Eiendele
her-omkring. Undertiden staar hun ved
Sol-Ned-gangen paa den høie Bjergknap, som kaldes
Korpe-Skabet, og lokker og kauer, og da skinner hendes
Bryst-Smykke saa stærkt, at man strax maa vende
øinene bort igjen. Men i det Samme Dagen er
forbi, gaar hun ind i Bjerget, og lukker sin Port
med et saadant Skrald, at det høres langt borte.
Ved det Signal vide Folk, at her maa være tyst
og stille med al Færsel og Gjerning, saa
tyst som det kan blive for Elven, der har sin egen
Vilje".
„Men"’, indvendte jeg, „iaften har jeg dog
hverken seet Huldren eller hort Skraldet’’.
„Vei nok", svarede Thorbjørn, „men der er i
den sidste Tid skeet adskillig Forandring her. Folk
tale om, at der er opkommet her paa Sletten en Magt.
imod Huldre-Magten".
„Her, hvor vi ere?" spurgte jeg forundret.
„Ja", sagde Thorbjørn, „den, der farer vidt
om, faar Meget vide. Mangt er uvittigt, og Mangt
ubevisligt, men en Del troligt, som ei kan fores
til Thinge. Der siges, at her paa Vangen er
kommet et Skrømt af en Kirke, som ei sees uden
af den, der har de rette -Øine. Men kan han i det
Samme mærke den med Staal, saa bliver den
tydelig for Alle som et rigtigt og paatageligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
