Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Vasdrag og Skovniarker. 112
Guds-Hus. En Gang, for nogle Aar siden, havde
en Skrepp e-Karl spist Middag i Folkestuen her.
Strax han kom udenfor, saa han Kirken. Han løb
da tilbage, for at hente sin Tollekniv, som han
havde lagt fra sig paa Bordet. Men Kirken var
borte, før han fik mærket den. Og efter den Tid
har nok ikke Mange havt det Syn mere. Desuagtet
kan Huldren godt vide, at der staar en Trusel paa
vestre Bergsund".
Under denne Samtale var det blevet Midnat.
Et Par af mine Medreisende, der havde siddet paa
Laavebroen og nydt den skjønne Aften, gik nu mod
Huset, og erindrede mig om, at det var Tid at
komme til Ro. Jeg skiltes da fra Thorbjørn, der
imidlertid havde ytret, at vi nok skulde træffes
igjen ved Kongs-Strømmen. „Og det bliver gildt
Veir", sagde han, idet han saa op mod en Luft,
der nu forekom mig truende. „Ja, jeg tor nok love
for, at en hel Uge gaar hen med fornøieligt
Solskin".
Saaledes endte med et godt Budskab denne
Dag, der for min Sands og mine Tanker havde
stillet et rigt Natur-Stof og mange nye Billeder.
Jeg syntes, at den tilbagelagte Vei havde vist os
ethvert af sine mærkelige Partier netop til de rette
Tider. Og saaledes kunde jeg nok være tilfreds
med at have seet Bergsunds alvorlig-skjønne, even-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
