Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
119
here Oldtidens Ubændighed end Nutidens fredede
Samfunds-Orden.
„Det var vei et grumt Syn", sagde Ole, „da
den store Granemo paa Busterud stod i lys Lue
midt i Sommer - Torken. Det skede strax over
Midnat. Ilden gik lige ind paa Husene, og Erik,
der var en betænkt og forsynlig Mand, fik nok
dengang større Hastverk end han skjøttede om. Der
siges, at Gudbrand kort før, i Manges Paahør, skal
have lovet, at der snart skulde blive baade lyst og
ryddigt paa Busterud. Men siden, da Sagen kom
for Retten, blev de Ord udlagte om Braatebrænding,
skjønt det næsten var utænkeligt, at dette kunde
være Meningen".
„Det blev ikke derved", sagde Oles Sidemand,
„thi Erik fik efter den Tid saa stor Skade paa sit
Kvæg, baade med Sot og anden Ulykke, at Enhver
kunde vide, det var anstiftet i Fiendskab." En
anden af Baadfolkene, der engang havde været i
Arbeide paa Busterud, bemærkede hertil: „Al den
Fortræd er let at forstaa, efterdi det var kommet
saa vidt med Erik og Gudbrand, at de med svære
Eder havde undsagt hinanden. Gudbrand vidste
godt, at han var ringere af Kræfter. Derfor drev
han Alt med Underfundighed, og havde nok ikke
meget Mod paa at træffe Erik alene, skjønt Mange
mente, at Udfaldet af et saadant Møde kunde være
uvist; thi Gudbrand var i øvrigt en haandfast Karl,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
