Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Yasdrag og Skovin arker.
og grum, naar han blev angreben. Ved den Tid
sagde han ofte, at han bestandig gik med
Lig-Skjorten paa, og at det var ham lige meget, hvad
enten han tog Liv eller mistede Liv. En Gang hendte
det, at Gudbrand, der havde været i Skoven, for at
hugge Gjerdefang, vandrede hjemover paa en smal
Sti, der gik gjennem en Myr. Han saa da sin
Modstander paa temmelig Afstand komme sig imøde.
Men Erik, der pleiede at lude noget med Hovedet,
mærkede ei den Anden, før Sammenstødet var
uundgaaeligt. Da sagde Gudbrand: „En af os maa ud i
Myren her." — „Denne Gang faar det blive mig,"
svarede Erik, ..siden Du har Oxe, og jeg har bare
Kniv," — og i det Samme sprang han ud paa en
Tue i Myren. Alligevel havde Gudbrand saa stor
Frygt, at han gik et godt Stykke baglænds med
hævet Oxe".
..Men hvad blev saa Enden paa deres
Stridigheder?" spurgte jeg, da det lod til, at den
Fortællende her vilde slutte sin Beretning. — Der siges",
svarede han, „at Erik tilsidst for Freds Skyld maatte
betale Gudbrand en Sum Penge, mod at denne
forpligtede sig til at flytte bort fra Aadalen. Det er
nu længe siden. Erik er død, og hans Søn har
Gaarden efter ham. Gudbrand sidder paa en Plads
ved Hønen-Fossen, og hans Stel er nok daarligt i
alle Maader". — Denne Slutning paa et saadant
Fiendskab forekom mig besynderlig og uventet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
