Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
129
kom frem paa Elven, „at Kirsti-Gudbrand er med nu.
Men han kan ogsaa bedre end enhver Anden ro for
Rasmus Bergsund". — „Hans Færdighed i det Slags
Roning er vistnok stor", bemærkede jeg, „men kan
dog ei være saa paafaldende som hans Lethed i at
gaa tilfjelds paa de vanskeligste og farligste Steder."
— „Nei vist", sagde Thorbjørn, „han er jo svært
grovlemmet og bredlabbet. Men det gik da ogsaa
ret opover med ham, og kom især an paa
Bjørnekræfter. Værre var det for mig en Gang i min
Ungdom, da jeg ved sorte Natten og imod Blæsten
gik over Junker-Stien.
..Hvorledes bar det afsted?" spurgte jeg, da
jeg-mærkede, at Thorbjørn havde faaet Munden paa
Gang og gjerne vilde fortælle. — „Ja", svarede
Thorbjørn, „det kan jeg nok sige. Men De vil
forstaa den Hendeise bedre imorgen, hvis det er
sandt, hvad jeg har hort paa Bergsund, at De reiser
med Lieutenanten opover til Skillingshovde. Thi
paa det Strøg omtrent gjorde jeg mit Prøvestykke.
— Det var sen-høstes. Jeg gik i Budsending for
Skriveren til Septun ved Randsfjorden. Paa Veien
kom jeg ind i en Plads under Graneim, hvor der var
fuldt-op af Brøtningsfolk, og svært Traktemente med
øl og Brændevin. Det var ud paa Eftermiddagen,
før jeg blev klar der, og saa vilde jeg stikke tvers
over Vildheierne, for at komme snarere frem. Men
alt som jeg gik, blev det overhændig Nat, med
J. Welhavens Skrifter. VII. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
