Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Yasdrag og Skovin arker.
Dusk-Regn og Blæst, og i det Samme var det forbi
med Veikj endingen. Jeg kunde nok skjønne, at jeg
var kommen ind mellem de store Kjern. Men det
var slet Besked; thi der opover er ugreit nok at
finde frem ved Dag, end sige i saadant Mørke.
Saaledes gik det bedrøveligt, med Stød og Fald,
indtil der kom saa meget Skimt af Maanen, at jeg
netop kunde mærke, at jeg stod ved Junker-Stien.
Xu var jeg vistnok paa et Spor. Men ilde var det
alligevel. Thi saaledes som jeg stod, havde jeg
intet andet Vilkaar end at sætte over der. Bjerget
gik bråt som en Væg ned i Kjernet, og Stien var
bare et smalt og ujevnt Afbræk paa Bjergsiden.
Det Værste var, at jeg maatte tænke paa Junkeren,
som styrtede i Kjernet der. Det tog paa Kræfterne.
Og da jeg kom op i Skaret paa den anden Side, og
fik fat i Granerne, var jeg mere død end levende".
..Hvad var det for en Junker?" spurgte jeg, da
jeg ventede, at den ældre Begivenhed, som havde
givet Stien sit Navn, skulde have mere Interesse
end den, jeg nu havde hørt.
..Der er nok Ingen, som ved rigtig Besked om
den Ting", svarede Thorbjørn, ,,og Stien er ogsaa
glemt for længe siden. Thi Aaret efter at jeg kom
derover, gik et svært Bjergfald ud, og gjorde saa
stor Forandring paa det Sted, at der siden er blevet
en Ur med Smaabuske og Blaabær-Lyng. Den
Eneste, jeg har hort tale om Junkeren, var Lange-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
