Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
159
Fjeld-Terrasser og Klippeblokke. Saaledes kom vi
til en Snevring, som man nylig med stort Besvær
havde sögt at udvide.
Medens de Sagkyndige betragtede det udførte
Arbeide, blev jeg ganske optagen af det uventede
Billede, der viste sig i Fjeld-Aabningen. ElveLøbet
forandrede her pludselig sin Beskaffenhed, og
udvidede sig til et næsten kredsformigt Bassin med de
prægtigste Bredder. Til høire bag Fjeldmuren gik
Skovbanken mildt afsænket ud i Vandet, som her
havde en bred Brem af Siv og Kjern-Boser; men til
venstre var Stranden dannet dels af vældige Jette-Stene,
og dels af bratte Fjeldvægge, hvor det
sagte-strom-mende Vand gik ind i dunkle, mos-begroede Grotter.
Over disse Mure hævede sig i tætte Klynger
Skovens stolteste Stammer. I det lavere Belte, mellem
Klippeblokkene, ludede Vidjekrattet ned, store Knipper
af kraftige Bregner skjod frem af Gruset som unge
Palmer, og Klipperifterne rodmede af blomstrende
Gentianer.
„Her er et vakkert Vandlob", sagde Ole Ask,
„men desuagtet er dette Sted siden ivaar blevet
sorgeligt. En Unggut fra Hedalen, som var ferm og flink
til Alting, og meget afholdt, kom bort her ved
Tømmerflødningen. Henne ved den store yderste
Sten flk han fat i en Busk; men der, hvor
Strømmen nu er saa svag, at den knap nok spiller i Solen,
gik den da som en rivende Fos, og den vilde nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
