Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Yasdrag og Skovin arker.
have gjort det af med Gutten, om saa aldrig
Tommeret havde revet ham med sig". — Under denne
Beretning kunde jeg noie betragte det angivne Punkt.
Klippeblokken ragede op ved Elven, skinnende og
blomstersmykket, og Vidjekrattet strakte sig ud over
Bredden og dyppede sine bleggrønne Blade i det mørke
Vandlob.
Da vi atter sade til Hest, havde vi foran os den
dunkleste Skovstrækning. Stien gik ind i
Granetykningen med en saa lav Aabning, at vi, i Stedet
for at holde Tommen, stadigt maatte bruge Armene
til et Slags svømmende Bevægelse, for at bryde
igjennem det vilde Virvar af Grene og Bar. Saaledes
blev det ved et godt Stykke paa ujevn, opstigende
Grund, indtil vi kom i Nærheden af en Hytte, der
nylig var optømret til Ly ved Skov-Opsynet, og hvor
vi atter rastede nogle Øieblikke. Her omkring
havde -Øxen gjort lyst i Skoven. Paa Elvebredderne,
paa Bjergskrenterne og i Lierne var der mange
aabne Strøg og mange friske Stubber. Naar man
fra den nye Dæmning, der tæt ved Hytten gaar over
Elven, overser disse Strækninger, kan man i en stor
Vidde opfatte Dalgrundens Bygning, og betragte,
hvor smukt den til begge Sider sænker sig mod
Elven, medens kun enkelte djerve Aas-Linjer afbryde
de langstrakte Bakkeheld. Men paa disse
Skraa-fladers solbare Steder sygnede Grundens Planteliv
efter de mægtige Stammers Fald, og den klare bræn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
