Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Yasdrag og Skovin arker.
igjen, „det ter aldrig ske, rain Mand er ikke hjemme,
og han er streng. Naar han kommer tilbage, kaster
han Alle ud".
Vi holdt nu Raad. Lieutenanten forsikrede, at
Skillings-Sæteren endnu kunde naaes nogenlunde
betimeligt, især dersom vi fik laane Baad her, for
dermed at sætte over Buvandet. Hestene kunde da
føres paa en Gjenvei, som Ole Ask kjendte, men som
var altfor besværlig for uvante Folk.
Underhandlingerne begyndte da paa Ny. „Her,
Mor", sagde Lieutenanten, „vi faa vei idetmindste
for gode Ord og Betaling laane Baaden eders over
Buvandet"? — „Nei, nei", svarede hun atter, „min
Mand taaler det ikke; han er i Skoven, og han er
grum at træffe".
Hvilken forfærdelig Mand, tænkte jeg, og hvor
fabelagtig er denne Vildmark! Det er dog ikke det
stille, hellige Landvide, vi have betraadt. Snarere
ser det ud til, at vi ere midt i det bekjendte
Eventyr om Skovtrolden, hvis Skj æg er som Hestetagl,
hvis Kølle er et Mastetræ, og som kommer breiende
hjem og mærker „Kristmand-Lugt", og gjer det af
med den Fremmede.
„Her er vrang og knap Leilighed", sagde Ole
Ask, — „men Kjerringen ber dog vide, at vi ei beheve
at frygte Mandbjernen hendes". Dermed gik han
til Deren og raabte med stort Eftertryk: „Vi ere
her otte Mand og to Unggutter, med fem Heste, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
