Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
177
om vi tage Farkosten din paa egen Haand, skal vi
nok komme ganske godt fra den Gjerning". Hertil
svarede Konen med en forandret, benlig Stemme:
„Kjere, vakre, vene, gjør det ikke! — det var større
Fortræd, end Nogen kan tænke."
Vi havde nu tilstrækkeligt Indblik i de huslige
Forhold lier. Den Ængstede fik til Afsked nogle
beroligende Ord, og derpaa forlod vi Sætervolden.
Vort Tog delte sig atter, idet et Par af Folkene drog
afsted med Kievhestene paa den omtalte Gjenvei,
medens vi andre fandt en ret god Sti gjennem et
Dalføre, hvor en gammel Dæmning gik over Elven
ved dens Udløb af Berge-Vandet. Vi travede her et
godt Stykke lystigt frem, saa det klang i Skoven.
Men Grunden hævede sig atter, og vi skulde nu naa
et Punkt, der laa meget høiere end det, vi nylig
havde forladt. Jeg bar denne sidste Anstrengelse
med en vis Uvilje, og Mødigheden efter den
besværlige Dagsreise blev ei mindre følelig derved, at jeg
nu higede saa meget efter at komme til Ro. Disse
bratte Skov-Kleve syntes ei at ville tage Ende, og
medens Veien ofte lod til at fjerne sig fra vort Maal,
saa jeg med liden Lyst Sol-Nedgangens Ild skinne
mellem Granerne.
Med Et blev Stien bredere og Skoven mere
ryddig, og i det Samme led der Lurklang fra den
nærmeste Høide. Det var en Velkomst! Aldrig fer
havde jeg hort saadanne Toner. Klangfylden gik
J. Welhaven^ Skrifter. VII. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
