Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
181
har været her for en Del Aar siden paa
Landmaa-ling". — Begge disse Piger vare unge og vakre, men
i øvrigt meget forskjellige. Lurspillersken var
brunladen og smekker, og af Natur stille og ordknap, den
anden var lys og trind, udmærket velskabt,
meddelsom og lattermild.
Da de havde spist af vort Fad og drukket af
vort Krus, spurgte vi om deres Navne. Den Blonde
svarede for dem begge: „Hun der heder Mærit;
men mit Navn hores saa underligt, at jeg nok er
alene om det i hele Fluberg". Hun vægrede sig
næsten ved at sige det; men endelig kom det ud.
„Jeg heder nok Antonette", sagde hun, „og derfor
spurgte Klokkeren vor en Gang, om jeg maaske var
kommen af Storfolk". Dette gav Anledning til at
hendes Slægt blev omtalt. „Min Fader", sagde hun,
„er dod for flere Aar siden, og min Moder anden
Gang gift med en Hallæn ding, der er meget yngre
end hun. Han havde ingen Bo hjemme, skjønt han
sad paa en god Gaardpart, og saa solgte de alt Deres,
og reiste over til Amerika. Der er nylig kommet
Brev fra dem, og de ville have mig til sig; for der,
hvor de nu bo, er Mangel paa Kvindfolk, sige de.
Men jeg har en god Tjeneste, og turde aldrig tage
bort uden med Bror min, som de ogsaa ville have
over, uagtet han er vei fornoiet og har god Lykke
her. Altsaa blive vi nok begge, hvor vi ere". —
Mærit skulde nu ogsaa gjöre Bede for sin Slægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
