Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Yasdrag og Skovin arker.
Men liun fattede sig kortere, og betroede os biot. at
hun var fra Valders, og at hendes Forældre vare
Husmandsfolk.
Saaledes blev det nærmere Bekjendtskab
indledet, og da vort Ophold her ei skulde være ganske
kort, traf det sig ret heldigt, at det tilfaldt Antonette
at være hjemme paa Sæteren, medens den tause Mærit
hele Dagen vogtede Kreaturene i Skoven. Vi kunde
ei have fundet noget bedre Monster af en norsk
Sætergjente end denne blonde Pige med det underlige
Navn. Hun var troskyldig, klar af Sind og Stemme,
og dygtig i sin Gjerning. Med den friske
Naturlighed i hendes Væsen forbandt sig Præget af den
eiendommelige Civilisation, der bevares i vore
Fjeldbygder, og som blandt Andet ytrer sig i en fri
Anstand lige over for Fremmede. Saaledes var der
intet Tvungent og intet Uskjent i hendes Adfærd.
Det klædte hende særdeles godt, naar hun kyssede
paa Haanden, og rakte os den til Tak eller som en
Hilsen.
..De reisende Folk maa vei være modige nu",
sagde Antonette, da Bordet blev ryddet efter vort
Maaltid. ..Mærit og jeg har skikkeligt Natteleie paa
Laaven; derfor sige vi God-Nat, og bede de
Fremmede tage tiltakke med Stuen*’. Da hun stod i
Døren, tilfoiede hun endnu: ..Det gjøres vist ei nødigt
at reise Telt paa Voldenthi den, der vil prøve
det, skal nok mærke, at Sengene her ere rene og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
