Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Yasdrag og Skovin arker.
bliver en sørgelig Stund. Værre synes det mig, at
gaa med Buskaben i Skoven".
„Mærit er nok af en anden Mening?"
„Ja, hun følger helst med Kreaturene. Hun
frygter hverken Skadedyr eller Skrømt, og hun
forstaar at holde Flokken samlet. Men Du kan tænke,
at det er vanskeligt i saadanne Vildmarker".
„Hender det da, at Kvæg kommer bort her?"
„Ja, vei hender det. Bjørnen gjør mest Skade.
Og det har truffet sig, at Kvæg er faldet i Braadyb.
Der siges ogsaa, at saavel Folk som Fæ stundom
blive bjerg-indtagne baade her og andensteds".
„Kan Du fortælle noget derom? Det vilde være
fornoieligt".
„Jeg kan nok ikke. Men jeg har tjent med en
Valders-Gjente, som nu er i Vardal; hun samlede
Folk om Kvelden med sine Historier, og jeg husker
godt en af dem, som var saa vakker at hore, og
som hun ofte maatte fortælle. Der var engang en
Budeie, fortalte hun, paa en Sæter under
Bjodals-Fjeldet. I hendes Buskab fandtes der en sort,
hvid-blisset Ko, som de kaldte Stjerne; den vilde altid
gaa ujætet, og listede sig, saa fort den kunde, bort
fra de andre. Budeien havde hver Gang den største
Møie med at finde den igjen, og det nyttede tilsidst
lidet, alt hvad hun lokkede. Saa fik hun en
Jæter-gut til Hjelp, og en Dag passede han Buskaben,
medens hun gik efter Stjerne. Da hun havde van-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
