Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
189
dret en Stund over Myr og Fjeldrabber, horte hun
langt borte en Kobjelde, og fik den Tanke, at Stjerne
havde slaaet sig til en fremmed Buskab. Saa gik
hun efter Lyden, og kom ind paa Stier, hvor hun
aldrig for havde været. Der var usigelig deiligt
rundt omkring. Blomsterne vare større og skjonnere
end andensteds, og det meste var Liljer. Alm og
Abild og Hvidtorn stode ved Stien. Der galede
Gjog, og der sang Trost, og Hermelinen sad under
Linderod. Bjelden lod nu nærved, og Gjenten kom
ind paa en Eng, hvor der ei var Græs, men bare
Vikker. Der horte hun den fineste Lokkesang, og
saa Stjerne smutte ind i Buskene. Men paa
Engen stod en fed, brandet Ko, som havde en
guld-beslaaet Rem med en Sølvklokke om Halsen. Da
blev der sunget i Lokningen:
„Nu,gaar Stjerne i Huldre-Hage;
Brandsi1 tør Du i Bytte tage."
Gj enten skyndte sig bort; men Brandsi’ fulgte hende,
og holdt sig siden i Buskaben hendes, og vidste
altid at finde det bedste Fjeldbeite. — Det var
vist et godt Bytte", sagde Antonette, „for det er et
gammelt Ord, at det Slags Fæ er det skjønneste,
der findes. Men havde det været Mærit, var nok
Stjerne ei gaaet bort; thi hun har en stor Magt
over sin Flok.— Hor nu!" tilfoiede hun, idet Mærits
Sang lod over fra Skoven, saa det gjenklang i
Aa-serne, „nu er hun nede ved Bækken; der er godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
