Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Yasdrag og Skovin arker.
at jæte; der er fedt Græs og fine Urter". — Antonette
havde en mild, bøielig Stemme og en smuk
Mundart. Hendes aabne Ansigt kom let i Smil, og naar
hun talede, gav det hendes Miner en egen Ynde.
Hun passede godt til den lyse Morgen, der skinnede
over Vidderne og Sætervolden.
Hvor rolig og klar var min Stenmingidenne tidlige
Stund! Som Luften over mig, hvorfra nu den sidste
Sky var bortdragen, — som Vandene forneden, hvori
Skov og Himmel speilede sig, saa roligt og klart blev
Sindet, og kvægende, som Duften af de duggede
Fjeldplanter, var mig her Antonettes Tale og
Sagnets Enfold.
Solen havde allerede været oppe et Par Timer,
inden mit Reisefølge kom i Bevægelse. Men nu
blev der efterhaanden nyt Liv paa Sæteren. Vi fik
Ild paa Gruen; vore Folk gik til deres Syssel,
nedtog Teltet, stellede med Hestene, og leirede sig
derpaa med deres Frokost i Skyggen af Huset. De
to Drenge fra Gravlimoen folte Morgenens friske
Indtryk, og gjorde Hallingkast paa Volden.
Antonette standsede af og til i sin Virken ude og inde,
og glædedes synligt ved det muntre Liv, der omgav
hende. Hun bredede nu Dug paa Stuebordet for „de
Fremmede", og gik os tilhaande ved vort Maaltid.
Mine tvende Reisefæller havde endnu en
Skovstrækning at befare, og det var aftalt, at en god Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
