Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
105
ledes kunde overskue; men mangesteds viste de sig
afbrudte, snart ved Sammenhobninger af Sten og
Vindfald, snart ved Aabninger i Myren. Mit Blik
fulgte uvilkaarligt disse Irgange, og det var mig en
betænkelig Sag, at jeg snart skulde betræde dem.
Da vi kom tilbage til Hvilepladsen, var Alting
færdigt til vort Maaltid. Ogsaa her havde Folkene
dannet en Løvhytte, vistnok ei saa tæt og smuk
som den ved Skjelbreien, men dog skyggende og
behagelig. Ole Ask havde med Lune betegnet den
gode Viljes Forhold til Midlerne her, ved at ophænge
i Løvsalens Indgang en Blomsterkost efter
Omstændighederne. Det var et fattigt Smykke af Lyng,
Myrdun og Jakobs-Urt, der bad os tage tiltakke med
Stedets Leilighed. Vi forstod Vinket, og nød atter
et fornoieligt Maaltid i det Frie.
Hidtil havde en svag, men kjoiende Vind strøget
hen over Skillingshovde. Nu standsede den ganske,
og Sommer-Heden blev snart trykkende. Over
Fjeldlinjerne laa en tor, hvidlig Farvetone, og de nærmere
Gjenstande tindrede med en næsten metallisk Glands.
Græshoppernes skjærende Lyd hortes uafbrudt. Men
ellers herskede den dybeste Stilhed over Storvidderne.
Vore Folk strakte sig hen i Lyngen under de smaa
Granehækker, og syntes allermindst at tænke paa
noget Opbrud. Ude paa en Brink, hvor der maaske
endnu fandtes lidt Luftbevægelse, stode vore Heste
i en Klynge, med sænkede Hoveder og viftende Ha-
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
