Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Yasdrag og Skovin arker.
ler. Kun Grossererens musede Ganger havde vendt
sig noget fra de andre, og var ligesom hensunken i
Betragtninger over sit hoie Standpunkt og over det
fugtige Land forneden.
Veiviseren sagde, at Luftningen om en Time
eller to nok vilde komme igjen. Dette indtraf ogsaa,
til Glæde for os Alle, da vort Tog paa Ny skulde
sættes i Gang. Vi gik ned ad Kievene, og red
derpaa et Stykke, indtil Myrbunden og andre
Hindringer bragte os til at gjöre fuldkommen Afkald
paa denne Befordringsmaade. Folkene tog da Hestene,
og sogte, efter den Anvisning, der blev dem given,
frem gjennem Dalforet. Vi, der vilde besoge
Skovlien, fulgte derimod, under Veiviserens Anførsel, en
Sti, der forst gik myrlændt over Tuer og raadne
Kavler, men siden op i Uren, og derfra over den
vildeste Fjeldgrund gjennem Granetykningen.
Denne Skov saa ud som en Levning fra
Hedenold, fra den Tid, da Landets Dyrkning kun hist og
her var begyndt. Selv Stien, ofte ukjendelig og
stundom ganske afbrudt, lignede snarest et Mærke efter
Vilddyrenes Vandring. Man maatte ved første
-Øie-kast tro, at denne Strækning var omgaaet eller glemt
af Mennesker, og overladt til Naturmagternes
ode-læggende og atter fornyende Virken. Den yderste
Affældighed og Hensmuldren viste sig her sammen
med et yppigt og kraftigt Liv. Granvexten havde
naaet sin mægtigste Udvikling; de yngre Stammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
