Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Yasdrag og Skovin arker.
lig besvarede. Men ingen af os havde Lyst til at
bringe noget nyt Emne paa Bane. Jeg tænkte paa
Dalefolkets Sommer-Liv i disse vidtstrakte
Fjeldmarker, hvis Væsen jeg nu selv havde opfattet, og
jeg felte mig kjerligt hendragen til de trofaste
Mennesker, hvis kraftige Sind saa mildt kan udfoldes
paa den haarde Livsvei i de vilde, aflukkede Egne.
I denne Stemning gik jeg ud paa Vangen, for
endnu en Gang at betragte den vide Udsigt under
Aftenskjæret. Solen var just gaaet ned, og det fine Net af
hvide Smaa-Skyer, der længe havde været udbredt paa
den vestlige Himmel, skinnede nu med den
skjen-neste Guldglands. Jeg flk det hele Selskab,
Pigelog Mænd, ud i det Frie, og saaledes vare vi
samlede paa Volden, da Lieutenanten kort efter kom
fra Skoven. Vi takkede ham alle for Toget i
Hol-eia, og spurgte til Gutten. „Jeg holder fremdeles
•Øie med ham", sagde Lieutenanten, „han voxer godt,
og ser ud til at blive en flink Karl. Endnu er han
hos Moderen; men nu maa han snart ud, for at
lære Noget".’
Aftenens Skjønhed og Lunhed holdt os længe
paa Sætervangen, og saa styrkende og forfriskende
var denne rene Fjeldluft, at vi neppe havde Følelse
af Træthed efter vor besværlige Vandring.
Lieutenanten henvendte vor Opmærksomhed paa Vandene
og Skovfelterne under Sætervolden, og det blev mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
