Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
209
nu tydeligt, hvorledes den ældgamle Skov, vi havde
besogt, stod i Forbindelse med Vasdraget, og
hvorledes dens brugbare Tommer-Træer, ved de Arbeider,
der udførtes i Skjelbreiens Leie, vei kunde fores frem
til Udskibning. Saaledes skal øxeklangen høres i
den ede, overgroede Vildmark. Mangesteds, hvor
Skovmørket nu ruger, vil der snart blive lyse
Rydninger, og Menneskehaanden vil hurtigt nedfælde de
udlevede Graner mellem de Ruiner, som Naturens
egne forstyrrende og opløsende Kræfter langsomt
har dannet. Jeg priser denne Bedlift, og ser i
Tankerne Ungskoven opskudt af den frodige Dalgrund.
Men jeg er ogsaa glad ved, at jeg har vandret i en
nordisk Urskovs Dunkelheder, og paa een Gang følt
det ensomme Natur-Livs og den fjerne
Forgangenheds Indtryk der.
Forstmændene havde nu naaet Maalet for deres
Udfart. Det blev derfor aftalt, at vi den næste
Dag-skulde bryde op fra Sæteren, og drage øst-over
gjennem de lavere Skovlier til Randsfjorden, for saa at
benytte Dampskibet. Efter denne Beslutning, der
blev tagen under vort Aftensmaaltid, gik vi til Ro.
Og Hvilen kom nu saa sød og dyb over mig. at jeg
bortsov de tidlige Morgentimer, og laa døv for
Mæ-rits Lurspil. Henved Kl. t> var jeg dog med min
Stuekammerat paa Tunet, og hilsede en Sommerdag,
der var ligesaa klar og smuk som de foregaaende.
Solen skinnede paa Lieutenantens lukkede Telt, og
J. Welhaven’s Skrifter. VII. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
