Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Sjel i Vildmarken.
•243
og kom tilbage med et Manglebret, hvorpaa der var
en smuk Udskj æring af Lovverk og springende Gjeder.
Sara studsede. Thi hun erindrede sig, at et
saadant Redskab i hendes Hjembygd var en
almindelig Kjereste-Gave. Og pludseligt følte hun, at
der var en hindrende Skranke mellem hende og
Fosterbroderen. Vei havde hun med Længsel og Savn
tænkt paa den Bortdragne, og gjenseet ham med
Glæde. Men han havde i dobbelt Henseende fjernet
sig fra hende. Sara førte et saa sundt Sjeleliv i
Fromhed og lykkelig Enfold, at hans uklare Billede
ei kunde naa hendes Inderste. Dette Forhold kom
med Et til hendes Bevidsthed, — næsten smerteligt
følte hun det; og i denne Stund var han dog
maaske hendes Hjerte nærmere end nogensinde før.
Men Alf læste i hendes Tanker. „Du kan frit
tage min Foræring", sagde han, „og Gud give, at
en bedre Karl en Gang maa bringe Dig hvad der
kan være Dig langt kjerere!" —
Endelig var det Juleaften. Den skulde feires
hjemme af Gaardens Beboere, og dertil var Alt paa
det Bedste forberedt. Det hele Hus var omhyggeligt
rengjort, og Alt hvad der kunde tjene til Udsmykning
taget frem og henstillet, hvor det passede bedst.
Gaardskarlen var allerede Dagen forud sendt ud i
Bygden til Gjestgiveren, for at hente nogle fornødne
Varer hjem. Og da det lysnede, drog Alf med
Kjelken afsted paa Stien, for at søge Ener til Festen.
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
