Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•242
En Sjel i Vildmarken.
i Skoven eller paa et Næs ved Kjernet. Da lyser
og sprager Ter-Granen anderledes end her paa
Gruen, — da gaar der Skjenk om, som forslaar.
Saa tage de en Randsel eller en Stenhelle og kaste
Terninger om Rifler og Krudthorn; det er de
skjen-neste Ting, en Karl kan vinde. Men bedst maa det
kaldes, at være Frimand overalt, og at have Magt
til at skifte Lag og Leilighed efter sit eget Hoved.
•Ta, dette tykkes mig bedst, skjent jeg ogsaa har
prøvet, at det er svært at udfore".
Sara betragtede ham alvorligt, og syntes nu,
at den Sag var indledet, hvorom hun helst enskede
Oplysning, men som han kun sjelden og afbrudt
berørte. Hun vilde vide mere om hans Forhold til
de Omstreifere, der nær havde bragt ham i Ulykke.
Men ogsaa denne Gang undveg han hende.
„Hverken Du eller den Gamle", sagde han,
„forstaar noget af dette. Men vist er det, at jeg er fri
for Straf og Ansvar. Dermed maa Alt være godt.
— Ak, Du er et andet Slags Menneske end hine.
Derpaa maa jeg altid tænke, naar jeg ser din
daglige Syssel". Sara stod just med alt det rene livide
Tei til Helgen, ordnede og glattede det, og hendes
Hænder hvilede intet Øieblik/ „Dette er anden
Gjerning", vedblev Alf, „end at fare i Vei med Bylt
eller Skreppe. Men Du skal strax se, at jeg sætter
Pris paa dit Arbeide". — Han gik ind i sit Kammer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
