Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•260 En Sjel i Vildmarken.
dog, som den arme Saras Andagt skal forstyrres, og
hendes Tro blive fristet.
Med Vanskelighed naa de Vandrende frem over
den ujevne Grund ved Ruinen. Men nu standse de
Alle, grebne af et Indtryk, der kommer dem uventet.
Fra Kirken lyder en klar. af den dybeste Foleise
vibrerende Stemme, og de hore tydeligt det gamle
Psalmevers:
_Yær kun tro i Haab at vinde!
Kan Du ingen Udvei se,
Gud skal snart et Middel finde
til at lindre al din Ve.
Haab kun stadigt Gud er ber,
Han har Dig som Fader kjer;
haab, at Han din Sag vil fremme!
Haabet skal Dig ei beskjæmme."
I forandret Stemning, og med spændt
Forventning, traadte de Fremmede nærmere, og saa den
unge Pige knælende i en Yraa hos de brændende Lvs.
De folte vei. at den Lyst, der havde fort dem hid,
kun slet svarede til denne Bedendes Inderlighed og
Alvor. Men hun var saa ganske gjennemtrængt af
sin Forvisning om Bonhorelse, at hun, ved at se
disse Skikkelser i Ruinens Aabning. med høi Røst
udbrod: „Priset være Gud! Hans Hjelp er kommen."
— Og saa var det i Sandhed.
Saras Kræfter, der i Forventningen havde staaet
liende bi, svigtede efter Opfyldelsen, og kun afbrudt
og hulkende kunde hun meddele de Fremmede sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
