Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Sjel i Vildmarken.
•251
Fortrøstning sat paa dette ene Punkt. Alene der
skulde Hjelpen lindes.
Maanen steg op over Bjergryggen, og skinnede
ned i Ruinen, da Sara tændte sine Lys derinde.
Veiret var fuldkommen klart og roligt. Om Kirken
hvilede den dybeste Stilhed, medens det stigende
Maanelys mere og mere afslørede og forklarede den
vinterlige Egns høitidelige Skjønhed. Paa den gamle
Kirkegaardstomt glimrede Lundene, og afsatte sine
lange Skygger mod Sneteppets matte Sølvglands.
Stille og alvorligt pegede Granerne op i den rene Luft,
og fra den tindrende Himmel faldt mangt et
Stjerneskud, som en mild Bebudelse, over den Bedende.
Men nu afbrydes Stilheden ved rask Bjeldeklang.
Fire Slæder svinge om ved Fyrreholtet, og kjøre
frem til Gangstien, der fører over Sletten. De
Reisende stige ud, lade et Par medfølgende Karle passe
Hestene, og vandre mod Kirke-Ruinen. Det er
Julegjester fra Skriver-Gaarden, hvor endelig den i flere
Aar omtalte Plan, at besøge ødekirken ved Julenat,
er kommen til Udforelse.
Det er muntre Svende, der nu skride over
Helgetunet. Dette Tog er et fornøieligt Mellemspil i
deres Juleprogram, som de ogsaa denne Gang, medens
Uveiret stod paa, frygtede for at maatte opgive. Des
gladere ere de nu, og i Beredskab have de mangen
Skjemt over den sjeldne Illumination. Det synes altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
