- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
34

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lod, som om de ingenting forstod, og rørte ikke et Blad, men
lille Ida vidste nok, hvad hun vidste.

Da hun var kommen i Seng, laa hun længe og tænkte paa,
hvor nydeligt det kunde være at se de dejlige Blomster danse
derude paa Kongens Slot. »Mon mine Blomster virkelig have
været med?« Men saa faldt hun i Søvn. Ud paa Natten
vaagnede hun igen, hun havde drømt om Blomsterne og
Studenten, som Kancelliraaden skændte paa og sagde, vilde bilde
hende noget ind. Der var ganske stille i Sovekammeret, hvor
Ida
laa; Natlampen brændte henne paa Bordet, og hendes
Fader og Moder sov.

»Mon mine Blomster nu ligge i Sophies Seng?« sagde hun
ved sig selv, »hvor jeg dog gerne vilde vide det!« Hun rejste
sig lidt og saa hen til Døren, der stod halvt paa Klem,
derinde laa Blomsterne og alt hendes Legetøj. Hun lyttede efter,
og da var det, ligesom om hun hørte, at der blev spillet paa
Klaver inde i Stuen, men ganske sagte og saa nydeligt, som
hun aldrig før havde hørt det.

»Nu danse vist alle Blomsterne derinde,« sagde hun, »o
Gud, hvor jeg dog gerne vilde se det!« men hun turde ikke
staa op, for saa vækkede hun sin Fader og Moder. »Bare
de dog vilde komme herind,« sagde hun; men Blomsterne
kom ikke, og Musikken vedblev at spille saa nydeligt, da
kunde hun slet ikke lade være, for det var alt for dejligt, hun
krøb ud af sin lille Seng og gik ganske sagte hen til Døren og
kiggede ind i Stuen. Nej, hvor det var morsomt, hvad hun
fik at se.

Der var slet ingen Natlampe derinde, men alligevel ganske
lyst, Maanen skinnede gennem Vinduet midt ind paa Gulvet;
det var næsten, ligesom det kunde være Dag. Alle Hyacinterne
og Tulipanerne stod i to lange Rækker paa Gulvet, der
var slet ingen flere i Vinduet, der stod tomme Potter; nede
paa Gulvet dansede alle Blomsterne saa nydeligt rundt om
hinanden, gjorde ordentlig Kæde og holdt hverandre i de
lange grønne Blade, naar de svingede rundt. Men henne ved
Klaveret sad en stor, gul Lillie, som lille Ida bestemt havde
set i Sommer, for hun huskede godt, Studenten havde sagt:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free