Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store Vandspring plaskede i de høje Marmorsale, hvor Vægge
og Loft prangede med Malerier, men hun havde ikke Øjne
derfor, hun græd og sørgede; villieløs lod hun Kvinderne
iføre sig kongelige Klæder, flette Perler i sit Haar og trække
fine Handsker over de forbrændte Fingre.
Da hun stod der i al sin Pragt, var hun saa blendende
smuk, at Hoffet bøjede sig endnu dybere for hende, og Kongen
kaarede hende til sin Brud, skønt Erkebiskoppen rystede
med Hovedet og hviskede, at den smukke Skovpige vist
var en Heks, hun blendede deres Øjne og bedaarede Kongens
Hjerte.
Men Kongen hørte ikke derpaa, lod Musikken klinge, de
kosteligste Retter frembære, de yndigste Piger danse om
hende, og hun blev ført gennem duftende Haver ind i
prægtige Sale; men ikke et Smil gik over hendes Læber eller
frem i hendes Øjne, Sorgen stod der som evig Arv og Eje.
Nu aabnede Kongen et lille Kammer tæt ved, hvor hun
skulde sove; det var pyntet med kostelige grønne
Tæppelog lignede ganske Hulen, hvori hun havde været; paa
Gulvet laa det Bundt Hør, hun havde spundet af Nælderne,
og under Loftet hang Panserskjorten, der var strikket færdig;
alt dette havde en af Jægerne taget til sig som noget
kuriøst.
»Her kan du drømme dig tilbage i dit fordums Hjem!«
sagde Kongen. »Her er det Arbejde, som der beskæftigede
dig; nu, midt i al din Pragt, vil det more dig at tænke
tilbage paa hin Tid.«
Da Elisa saa dette, der laa hendes Hjerte saa nær,
spillede et Smil om hendes Mund, og Blodet vendte tilbage i
Kinderne; hun tænkte paa sine Brødres Frelse, kyssede
Kongens Haand, og han trykkede hende til sit Hjerte og lod
alle Kirkeklokker forkynde Bryllupsfest. Den dejlige, stumme
Pige fra Skoven var Landets Dronning.
Da hviskede Erkebiskoppen onde Ord i Kongens Øre, men
de trængte ikke ned til hans Hjerte, Brylluppet skulde staa,
Erkebiskoppen selv maatte sætte hende Kronen paa Hovedet,
og han trykkede med ond Villie den snævre Ring fast ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
