Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Hvor kommer du fra?« spurgte hans Moder.
»Fra Skovørkenerne!« sagde han, »hvor de tornede Lianer
gøre et Gærde mellem hvert Træ, hvor Vandslangen ligger
i det vaade Græs, og Menneskene synes unødvendige!«
»Hvad bestilte du der?«
»Jeg saa paa den dybe Flod, saa, hvor den styrtede fra
Klippen, blev Støv og fløj mod Skyerne for at bære
Regnbuen. Jeg saa den vilde Bøffel svømme i Floden, men
Strømmen rev ham med sig; han drev med Vildændernes Flok,
der fløj i Vejret, hvor Vandet styrtede; Bøffelen maatte
ned, det syntes jeg om og blæste en Storm, saa de urgamle
Træer sejlede og bleve til Spaaner.«
»Og andet har du ikke bestilt?« spurgte den gamle.
»Jeg har slaaet Kolbøtter i Savannerne, jeg har klappet
de vilde Heste og rystet Kokosnødder! jo, jo, jeg har Historier
at fortælle! men man skal ikke sige alt, hvad man veed. Det
kender du nok, du gamle!« og saa kyssede han sin Moder,
saa hun nær var gaaet bag over; han var rigtignok en vild
Dreng.
Nu kom Søndenvinden med Turban og flyvende
Beduinkappe.
»Her er dygtig koldt herinde!« sagde han og kastede
Brænde til Ilden, »man kan mærke, at Nordenvinden er
kommen først!«
»Her er saa hedt, saa man kan stege en Isbjørn!« sagde
Nordenvinden.
»Du er selv en Isbjørn!« sagde Søndenvinden.
»Vil I puttes i Posen?« spurgte den gamle. — »Sæt dig
ned paa Stenen der og fortæl, hvor du har været.«
»I Afrika, min Moder!« svarede han. »Jeg var med
Hottentotterne paa Løvejagt i Kaffernes Land! hvilket Græs der
gror paa Sletten, grønt som en Oliven! der dansede Gnuen,
og Strudsen løb Væddeløb med mig, men jeg er dog raskere
til Bens. Jeg kom til Ørkenen, til det gule Sand, der ser ud
som paa Havets Bund. Jeg traf en Karavane! de slagtede
deres sidste Kamel for at faa Vand at drikke, men det var
kun lidt, de fik. Solen brændte foroven, og Sandet stegte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>