- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
269

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Næste Dag blev det klar Frost, — og saa blev det Tø, —
og saa kom Foraaret, Solen skinnede, det grønne pippede
frem, Svalerne byggede Rede, Vinduerne kom op, og de smaa
Børn sad igen i deres lille Have højt oppe i Tagrenden over
alle Etagerne.

Roserne blomstrede den Sommer saa mageløst; den lille
Pige havde lært en Psalme, og i den stod der om Roser, og
ved de Roser tænkte hun paa sine egne; og hun sang den
folden lille Dreng, og han sang den med:

»Roserne vokse i Dale,
der faa vi Barn Jesus i Tale!«


Og de smaa holdt hinanden i Hænderne, kyssede Roserne og
saa ind i Guds klare Solskin og talte til det, som om
Jesusbarnet var der. Hvor det var dejlige Sommerdage, hvor det
var velsignet at være ude ved de friske Rosentræer, der aldrig
syntes at ville holde op med at blomstre.

Kay og Gerda sad og saa i Billedbogen med Dyr og
Fugle, da var det — Klokken slog akkurat fem paa det store
Kirketaarn, — at Kay sagde: »Av! det ståk mig i Hjertet!
og nu fik jeg noget ind i Øjet!«

Den lille Pige tog ham om Halsen; han plirede med
Øjnene: nej, der var ikke noget at se.

»Jeg tror, det er borte!« sagde han; men borte var det
ikke. Det var just saadant et af disse Glaskorn, der sprang
fra Spejlet, Troldspejlet, vi huske det nok, det fæle Glas, som
gjorde, at alt stort og godt, der afspejlede sig deri, blev smaat
og hæsligt, men det onde og slette traadte ordentlig frem, og
hver Fejl ved en Ting blev straks til at bemærke. Den
stakkels Kay, han havde ogsaa faaet et Gran lige ind i
Hjertet. Det vilde snart blive ligesom en Isklump. Nu gjorde
det ikke ondt mere, men det var der.

»Hvorfor græder du?« spurgte han. »Saa ser du styg ud!
jeg fejler jo ikke noget! Fy!« raabte han lige med eet, »den
Rose der er gnavet af en Orm! og se, den der er jo ganske
skæv! det er i Grunden nogle ækle Roser! de ligne Kasserne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free