- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
323

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nu kom den fjerde Elverpige, hun havde en stor
Guldharpe at spille paa, og da hun slog paa den første Streng,
løftede alle det venstre Ben, for Troldfolkene ere kejtbenede,
og da hun slog den anden Streng, maatte de alle gøre, hvad
hun vilde.

»Det er et farligt Fruentimmer!« sagde Troldgubben,
men begge Sønner gik ud af Højen, for nu vare de kede af det.

»Og hvad kan den næste Datter?« spurgte Troldgubben.

»Jeg har lært at holde af de Norske!« sagde hun, »og
aldrig gifter jeg mig, uden at jeg kan komme til Norge!«

Men den mindste af Søstrene hviskede til Troldgubben:
»Det er kun, fordi hun har hørt af en norsk Vise, at naar
Verden forgaar, saa vil dog de norske Klipper staa som
Bauta, og derfor vil hun derop, for hun er saa bange for at
forgaa.«

»Ho, ho!« sagde Troldgubben, »slap det der ud. Men
hvad kan den syvende og sidste?«

»Den sjette kommer før den syvende!« sagde
Elverkongen, for han kunde regne, men den sjette vilde ikke rigtig
komme frem.

»Jeg kan kun sige Folk Sandhed!« sagde hun, »mig
bryder ingen sig om, og jeg har nok at gøre med at sy paa
mit Ligtøj!«

Nu kom den syvende og sidste, og hvad kunde hun? Ja,
hun kunde fortælle Eventyr og det saa mange, liun vilde.

»Her er alle mine fem Fingre!« sagde Troldgubben,
»fortæl mig et om hver!«

Og Elverpigen tog ham om Haandleddet, og han lo, saa
det klukkede i ham, og da hun kom til Guldbrand, der
havde Guldring om Livet, ligesom den vidste, at der skulde
være Forlovelse, sagde Troldgubben: »Hold fast hvad du har,
Haanden er din! Dig vil jeg selv have til Kone!«

Og Elverpigen sagde, at der var endnu tilbage om
Guldbrand og om lille Per Spillemand.

»Dem skulle vi høre til Vinter!« sagde Troldgubben, »og
om Granen skulle vi liøre og om Birken og om
Huldregaverne og den klingrende Frost! Du skal nok komme til at


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/1/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free