- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Første bind /
339

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har staaet i Forhold; nej, der er ikke andet for end at gaa
ud i den vide Verden!«

»Har du virkelig Mod til at gaa med mig ud i den
vide Verden?« spurgte Skorstensfejeren. »Har du betænkt,
hvor stor den er, og at vi aldrig mere kunne komme her
tilbage?«

»Det har jeg!« sagde hun.

Og Skorstensfejeren saa ganske stift paa hende, og saa
sagde han: »Min Vej gaar gennem Skorstenen! har du
virkelig Mod til at krybe med mig gennem Kakkelovnen, baade
gennem Tromlen og Røret? saa komme vi ud i Skorstenen,
og der forstaar jeg at bruge mig! vi stige saa højt, at de
ikke kunne naa os, og øverst oppe er der et Hul ud til den
vide Verden!«

Og han førte hende hen til Kakkelovnsdøren.

»Der ser sort ud!« sagde hun, men hun gik dog med
ham, baade gennem Tromlen og gennem Røret, hvor der var
den bælgmørke Nat.

»Nu ere vi i Skorstenen!« sagde han, »og se! se!
ovenover skinner den dejligste Stjerne!«

Og det var en virkelig Stjerne paa Himlen, der skinnede
lige ned til dem, ligesom den vilde vise dem Vejen. Og de
kravlede, og de krøb, en gruelig Vej var det, saa højt, saa
højt; men han løftede og lettede, han holdt hende og viste
de bedste Steder, hvor hun skulde sætte sine smaa Porcelæns
Fødder, og saa naaede de lige op til Skorstensranden, og paa
den satte de sig, for de vare rigtignok trætte, og det kunde
de ogsaa være.

Himlen med alle dens Stjerner var ovenover, og alle
Byens Tage nedenunder; de saa saa vidt omkring, saa langt
ud i Verden; den stakkels Hyrdinde havde aldrig tænkt sig
det saaledes, hun lagde sit lille Hoved op til sin
Skorstensfejer, og saa græd hun, saa at Guldet sprang af hendes
Livbaand.

»Det er alt for meget!« sagde hun. »Det kan jeg ikke
holde ud! Verden er alt for stor! gid jeg var igen paa det
lille Bord under Spejlet! jeg bliver aldrig glad, før jeg er


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:39:17 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jubeventyr/1/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free